Artikler om blandede emner - Forlaget Turmalin

Forlaget Turmalin
Bøger af Pierre Lassalle på dansk
Title
Gå til indhold
Vandmandens tidsalder begynder først om flere hundreder år
artikel af Peter Krabbe, juli 2024.
Mange tror, at Vandmandens tidsalder allerede er begyndt, måske fordi de ser globalisering og internettet som individets forbindelse med verden. Pierre Lassalle opfatter derimod vores tidsalder som styret af aksen Fisk/Jomfru og ser internettet som en teknologi tilknyttet Jomfruens tegn. De ting, som vil kendetegne Vandmandens tidsalder, navnlig broderligheden - også omfattende næringslivet - findes endnu ikke i vor tid. Vores økonomiske samfundsliv er tværtimod karakteriseret ved alles kamp mod alle. Vi lever endnu i Fiskenes tidsalder, præget af valget mellem det gode og det onde (symboliseret ved to fisk, hvoraf en svømmer op, en anden ned).
Et træk af vor tid er, at man retfærdiggør det frie marked og den fri konkurrence ved hjælp af darwinistiske begreber. Man taler om survival of the fittest som "naturens måde at fungere på", hævder at "naturlig udvælgelse" har vist sig at "skabe de bedste resultater" og mener, at samfundet på tilsvarende måde udvikles bedst ved fri konkurrence.
Vi er alle oplært med darwinismen, som formidles ensidigt af vores undervisningssystem. De færreste er klar over, at darwinismens videnskabelige fundament er stærkt diskutabelt. En kritisk debat om darwinismen er vigtig i vor tid, fordi dens opfattelse af vores herkomst påvirker vores menneskesyn. Man kan opfatte opgøret med darwinismen som en måde at berede en ny tidsalders komme.
Pierre Lassalle opfatter den åndelige verdens plan for menneskeheden som et samfund baseret på frihed, lighed og broderskab (intuitivt foregrebet under den franske revolution). Han ser den kommende Vandmandens tidsalder, som vil virkeliggøre disse idealer, udfolde sig i de slaviske lande om nogle hundreder år, måske fra det 26. århundrede, med det nuværende Rusland som centrum.
Leo Tolstoj (1828-1910) skrev i sin alderdom fortællinger i stil med folkeeventyr, hvori han hyldede den kristne russiske bonde (heriblandt novellen Rugkornet). I disse skrifter fornemmer man den russiske folkesjæls inderlige forbundethed med kristendommen.
Filosoffen Vladimir Solovjov (1853-1900) så det russiske folk i særlig grad udset til at være et Kristusfolk.
Der er spirituelle årsager til, at Rusland lægges for had i vor tid, siger Pierre Lassalle. Det ikke er alle, som ønsker, at der kommer en Vandmandens tidsalder ...

Litteratur:
Pierre Lassalle: L'Expérience du Christ.
Leo Tolstoi: Volkserzählungen. Jugenderinnerungen. Parkland Klassikerbibliothek, Parkland Verlag, Stuttgart, 1976.
Vladimir Solovjov: Kærlighedens Mening. David Dunsmore (eget forlag), 1997.

Leo Tolstoj (1828-1910), berømt russisk forfatter.
Vladimir Solovjov (1853-1900), russisk religionsfilosof.
Title
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
Tilbage til indhold